top of page
Mit navn er Frida Dige Nørgaard. Jeg er 25 år gammel, kommer fra Nordjylland, min livret er alt, der kan dyppes i dip. Jeg elsker danske tv-serier, og så har jeg gået til alt fra klatring og skøjteløb til billedkunst og dans. Her på siden kan du læse mere om mig, og hvorfor jeg skal være din praktikant.
Bedste hilsner fra Frida
At tage chancer....
I 2021 kedede jeg mig på studiet og længtes efter noget mere studierelevant. På det tidspunkt brugte jeg uendeligt meget tid på at kigge ud over land og mark fra en Kombardobus mellem København og Aalborg. Tiden gik med podcasten Hva’ så?! med Christian Fuhlendorff – og en sommerdag tog jeg chancen og skrev til ham for at høre, om han havde et job til mig. Han syntes, jeg virkede fed, og en måned senere var jeg ansat på det podcastbureau, han var ved at starte.
Jeg begyndte som studentermedhjælper og endte i en fuldtidsrolle i spændingsfeltet mellem podcastproduktion, salg og projektledelse. Efter tre år blev jeg i tvivl om, hvad jeg egentlig ville med mit arbejdsliv. Så...
... jeg sagde op og sprang på et fly til Mexico – ikke mod Paradise Hotel, men på en klassisk backpackertur med billige hostels og lidt for mange øl. Da jeg kom hjem, arbejdede jeg som vikar på en specialskole og et bosted. Jeg troede, det var den vej, jeg skulle gå – tættere på mennesker. Men en morgen mærkede jeg tvivlen. Det var ikke pædagogikken, der interesserede mig, men historierne. De fortællinger, jeg så i børnene, de unge og pædagogerne.
Pludselig blev jeg mindet om min drøm om at blive journalist.
Så jeg skyndte mig til computeren og søgte en restplads på journalistikkandidaten på RUC. Drømmen stod imod tvivlen – og jeg har ikke kigget mig tilbage siden.
Den, der forstår et hvorfor, kan forstå et næsten hvilket som helst hvordan.
Viktor E. Frankl
Karens kat er vendt hjem
Da jeg trykte aviser på Nordjyske Medier, så jeg forside efter forside. En nat dukkede denne rubrik op på forsiden: "Karens kat er vendt hjem igen." Jeg tænkte: Den journalist har virkelig været på bunden af den dybeste skovsø for at skrive den historie – sådan noget ville jeg aldrig lave.
Men mit syn har ændret sig.
For måske er historien om Karens kat ikke en historie, der betyder noget for alle – men for nogen gør den. Og den har formentlig været sjov at lave. God journalistik handler ikke kun om breaking news og store afsløringer. Den findes også i de små, lokale fortællinger, som binder os mennesker sammen.
Vi er drevet af noget forskelligt ved journalistikken. Nogle er drevet af en retfærdighedsfølelse, andre af en jagt på sandheden. Jeg er drevet af en nysgerrighed efter at forstå andre mennesker.
Jeg har en naturlig nysgerrighed for, hvordan vi tænker, lever, arbejder, elsker. Når jeg læser bøger, kan jeg kravle ind i andres hoveder, besøge nye steder, tider og sind. Litteraturen giver os adgang til andres sprog, følelser og verdener – og det samme gør journalistikken.
Frida er et af de bedste mennesker, jeg har mødt. Hun er den største nordjyde, der er evig lattermild. Hun formår altid at spille folk omkring hende bedre, og man får det på den måde altid bedre med sig selv i hendes selskab.
Emma Deinbek, studiekammerat
Min "Nordjyske" familie
Siden jeg som 15-årig startede på McDonald’s – og kort efter blev forfremmet til “værtinde” – har jeg knoklet på arbejdsmarkedet. Jeg har arbejdet på alt fra Svinkløv Badehotel til lagerhaller og bureau i indre København. Jeg har haft titler som lagermedarbejder og pædagogmedhjælper, og mit seneste job begyndte som studentermedhjælper og endte som Content Manager. Jeg er nok det, mange vil kalde en arbejdshest.
Undervejs har jeg mødt en broget skare af mennesker – fra nordjyske mænd over 60 til nogle af Danmarks største komikere. Men ét job har alligevel sat sig dybere end de andre: mit arbejde som produktionsmedarbejder hos Nordjyske Medier.
Jeg fik jobbet lige efter gymnasiet. Ud over mig var der kun én anden kvinde – resten var primært mænd over 50. De kiggede skeptisk på mig, da jeg trådte ind. De regnede med, at jeg ville give op, at det ville være for fysisk og for råt med den grumme humor. Men de tog fejl.
På overfladen var det blot et natarbejde på et lager. Rutinerne gentog sig, og man kunne tro, at dagene ville flyde sammen. Men ikke hos Nordjyske. Hver aften mødte jeg ind til Henok, der lyttede til Bibelen på lydbog, og Alin, der dansede til techno. Jeg drak kaffe med Shino, holdt uendelig mange rygepauser med Jan, talte med vognmændene Viktor og Helena fra Rumænien, der begge var uddannede læger, lyttede til sure-Mogens tale om cykelgear, og med Abraham, der studerede, men måtte arbejde om natten for at tjene penge til sin familie i Afrika.
Da jeg skulle til København for at læse journalistik, måtte jeg sige op. På min sidste vagt sagde jeg:
“Jeg kommer jo og besøger jer.”
Jan smilede og svarede:
“Ja, det regner vi da med, Frida. Du skal vel hjem til noget familie – og dem er vi jo også en del af.”
Og sådan sagde jeg på gensyn til min "Nordjyske" familie, som havde gjort mig klogere på livet – og på nogle nye sider af vores samfund.
Uden tillid er der ingen dialog, og uden dialog er der ingen forståelse.
Frida Dige Nørgaard
Min største styrke er at danne relationer
At skabe relationer handler om tillid, forståelse og tryghed – uanset om det er i arbejdet med børn og voksne med særlige behov eller i arbejdet som journalist. I mit specialpædagogiske arbejde har jeg lært, at relationer kun opstår, når man tager sig tid til at forstå hinandens verden.
Netop den erfaring tager jeg med mig ind i journalistikken. For uden tillid er der ingen dialog, og uden dialog er der ingen forståelse. Evnen til at lytte og forstå er præcis det, der gør en journalist i stand til at få de vigtigste og mest nuancerede fortællinger frem.
Jeg brænder for historieformidling, litteratur og dramaturgi
Frida Dige Nørgaard
Jeg elsker at finde og formidle historier. Min erfaring med tilrettelæggelse har lært mig, hvordan man finder den røde tråd og gør komplekse emner levende. Jeg brænder for historieformidling, litteratur og dramaturgi – og den glæde for fortælling har jeg dyrket både i mit arbejde med podcastproduktion men også på mit studie. Senest har jeg haft dansk litteratur som fag, hvor jeg virkelig fik øjnene op for fortællingens virkemidler.
skal jeg være din praktikant fordi....
Hvis du endnu ikke er blevet overbevist
... jeg ikke er bange for at gribe knoglen og være opsøgende
... jeg har været i en startup, så jeg er vant til at der ikke er langt fra tanke til tandling
... jeg er vant til at tænke selv
... jeg er ikke bange for at tage ansvar
... jeg har arbejdet i en lille virksomhed i tre år, så jeg er vant til at have flere hatte på
... jeg er supergrineren
... jeg har en bred erfaring
bottom of page